Bæltetasken er blevet moderne igen!

 

Hvem havde troet, at bæltetasken skulle gøre sit comeback igen. Den har længe været kendt for at være en smule turistet og et lettere kikset alternativ til at opbevare sine ting. Men nu er der altså kommet helt nyt liv i bæltetaskerne igen. Dog bruger de fleste dem ikke helt, som de oprindeligt er tænkt. En bæltetaske sidder typisk omkring livet, men i dag er det faktisk mere moderne at bruge dem som crossbody tasker, og mange af dem har sågar slet ikke spændet til at spænde dem om maven længere. 

Jeg selv er helt vild med at bruge bæltetasker på den måde. Jeg synes, at det er en enorm praktisk taske, den kan rumme de små ting, som man skal have med på farten, når en skuldertaske eller håndtaske ikke er nødvendig. Derudover har du hænderne fri, og skal ikke bekymre dig om at få lagt den et sted. Det er også ret smart, at man selv kan bestemme om den skal sidde omme på ryggen eller om man ønsker den på brystet. Eksempelvis synes jeg selv, at det er super rart, når jeg cykler, at jeg kan svinge den om på ryggen – er jeg derimod blandt mange mennesker, er det rart at kunne have den på brystet, så jeg har styr på mine ejendele. Jeg synes også altid, at det er let at komme til mine ting. 

Jeg er generelt meget taske glad, og jeg har rigtig mange lædertasker – mange af mine lædertasker, er købt hos Bastian Lædervarer, og jeg har simpelthen altid været så glad for dem. Kvaliteten er helt i top, uden at priserne er helt umenneskelige. Derudover er ikke blot læderet af høj kvalitet men også hardwaren på tasken, og det er også super fedt ikke at skulle bekymre sig om lynlåse, der går i stykker og lignende. Derfor var det også helt naturligt, da jeg skulle ud og investere i en bæltetaske, at jeg kiggede hos dem. De havde faktisk flere forskellige, som var super fede og derfor endte jeg også med at købe to forskellige. En brun og en sort – det er rart at have lidt til forskellige outfits, og de har simpelthen hængt på mig hele sommeren. Jeg er så glad for dem. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *