Business Central til bygge- og boligindustrien

De fleste virksomheder, der beskæftiger sig indenfor bolig- og byggeindustrien, har brug for et computersystem til at hjælpe med at styre regnskaber, fakturaer, indkøb, ordrer, kundedata osv.

Her vælger mange virksomheder at anvende det program, der hedder Business Central.

Det er nemlig et komplet IT program bygget til at håndtere tilbud, ordrer, fakturaer, bankafstemning, kontoplan, rapportering, indkøb samt produktionsstyring og sags- og ressourcestyring.

Business Central kan integreres til andre programmer. Det kan være, man har brug for, at programmet ”taler sammen med” sin webshop, et tegneprogram eller andre systemer.

Business Central er oprindeligt et økonomisystem udviklet i 1990’erne, men programmet blev hurtigt udvidet til at håndtere ordrer, lagerbeholdning, varelister, sager, produktion mv. Business Central hed tidligere Navision og Dynamics NAV og er et Microsoft varemærke. Microsoft har udviklere og konsulenter, der kontinuerligt udvikler nye versioner og funktionalitet til programmet. Business Central blev oprindeligt udviklet i Danmark, men anvendes i dag i hele verden.

Et program til ordreproducerende virksomheder

Business Central anvendes af flere virksomheder indenfor boligindustrien. Programmet indeholder funktionalitet til at håndtere avanceret produktionsstyring og ikke mindst lagerstyring samt avanceret økonomistyring. Derfor vælger mange virksomheder at investere i programmet, så man har ét computerprogram til at håndtere de forskellige administrative processer i virksomheden.

Business Central kan bruges til at planlægge produktionsordrer, så man kan styre alle varer til et komplet projekt samt specifik rute og komponentliste. Som bruger af programmet kan man bygge styklister og styklisteversioner samt fantomstyklister. Mange virksomheder anvender også variantstyring i programmet, så man kan styre kundespecifikke varianter.

Optimering af processer

Business Central er et stærkt program til at hjælpe med at smidiggøre og effektivisere arbejdsprocesser. Med programmet kan økonomimedarbejdere arbejde hurtigere og slippe for at taste data fra fakturaer mv. i programmet. Medarbejdere kan også håndtere bankafstemning hurtigt og nemt eller sende fakturaer på få øjeblikke. Programmet giver mange muligheder for at effektivisere de forskellige arbejdsgange. Indkøbere kan også sætte workflows op, så det er nemmere at få et overblik over lagerbeholdning og få indblik i hvilke varer, der er i lav beholdning eller opsætte alternative varer op til sælgerne, rabatgrupper på varer til specifikke debitorgrupper osv.

En proces der nogle gange kan tage lang tid, er godkendelse. Det kan være godkendelse af indkøb, kørsel, diæter osv. Her kan man som bruger sætte workflows op i programmet, så programmet automatisk kan godkende indkøb til en bestemt prisgrænse eller kørsel indenfor et vist antal kilometer. Mulighederne er mange.

Business Central til bolig- og byggebranchen kan købes hos en Microsoft Dynamics 365 Business Central ERP partner som f.eks. Logos Consult. Her finder du erfarne konsulenter og udviklere, der har flere års erfaring med Business Central. Virksomheden har igennem mange år leveret ERP løsninger til flere danske virksomheder, også indenfor boligbranchen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *