Det kan du finde på stranden og i vandet med dine børn

Sommeren er den perfekte tid til at tage børnene med på stranden eller endda tage en båd med ud på vandet. Du kan se dyrelivet, nyde den friske luft og få noget motion – alt sammen på én gang! Der er så mange ting, som du og dine børn kan udforske under disse sommeroplevelser. Fra måger i luften til skaller langs kysten, der er altid noget nyt og spændende, der venter på jer på jeres næste udflugt.

Find småfisk i vandet

Der er masser af forskellige dyr i vandet, som man kan finde med en fiskestang. Når du fisker i havet, skal du sørge for at lede efter små fisk. Når du finder en stime af små fisk i et område, så sørg for at tage en balje med, så kan i samle de dyr i finder i baljen, og betragte dem bagefter. Rejer er nemme at fange, og så er der også tangnål, og måske krabber, er mulige at fange. Husk at sætte dyrene fri igen bagefter.

Find rav

Rav er hård harpiks fra træer, som er hærdet over flere millioner af år. Rav kan være i lidt forskellige farver, hvor det typisk er gult/orange, som ligner en sten. Dog er rav lettere end sten, og hvis man lige varmer det op med en lighter, så vil man lugte skov og træer. Der findes flere forskellige værktøjer, som man kan bruge til at finde rav med, både i strandkanten og i vandet. En ravkese er god i vandet, hvortil yderst kraftige Ravlygter er ideelle til at finde rav på land.

Find muslingeskaller

Der findes masser af muslingeskaller på strandkanten. De kan variere i både størrelse og farver, og hvis man finder mange, så kan man lave et lille hul i dem, og hænge dem i en halskæde.

Sten

At finde sten lyder kedeligt, men det handler ikke om at finde de helt, almindelige og kedelige sten. Det gælder om at finde den flotteste sten, i den flotteste farve og form. Det er et stort bonus, hvis det er, at der også er hul i stenen, for så kan man lave en souvenir og hænge den i en halskæde. Jo flere sten du finder, jo bedre. Så sørg for at medbringe en spand med ekstra plads

Konkylier

Konkylier ligger måske lidt op ad muslingeskallerne, men de har absolut ikke samme form. Konkylierne fås også i forskellige størrelser og farver. Finder du én, som er intakt og stort, så kan du måske også høre havets susen, hvis du tager det op til øret?

Gamle forsteninger

Hvis man er heldig, og det er der jo nogen, der skal være. Så kan man faktisk godt finde gamle forsteninger og fossiler i vandkanten. Fossiler er rester og spor af dyr og dyreliv for fortiden. Man kan være heldig og finde forstenede søpindsvin, som levede på havbunden for 65 millioner år siden. Du kan også finde bryozoforsiller, som er fra mosdyr. Ej at forglemme søliljer, som sad på havets flader og forgrenede sig for at finde føde. Søliljer kan være mellem 10-100 millioner år gamle.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *