Vidste du at Anna fra Produktionen drikker hemmeligt ude på toilettet?
Dette spørgsmål får du måske serveret som velinformeret sladder, men det kan også være at du får spørgsmålet stillet fordi én af dine kollegaer er oprigtig bekymrede. Hvad er din første automatiske tanke? Er det, hvad blader du dig i det for? Eller måske, det kan da umuligt være så slemt!
Uanset hvordan din første reaktion er på, den sikkert velmenende underretning, kan det være du lige skal tænke én gang til. Har du bemærket nogen forandringer hos din kollega Anna? Hvordan udfører hun sit arbejde? Har hun i en periode været ude for stress, eller andet, der kan gøre at hun vælger at bruge alkohol som en mulig udvej igennem sine problemer? Hvor godt kender du egentlig din kollega?
Så kommer næste problemstilling, og den involverer dig og hvor meget du holder af din kollega. Skal jeg konfrontere Anna selv, kunde hun have brug for en alkoholbehandling, med noget der evt. ”bare” kunne være sladder og rygter om en ellers skøn kollega? Er det så vigtigt at adressere, at jeg skal risikerer at vi bliver uvenner? Er et eventuelt drikkeri mit problem? Eller skal jeg evt tage fat i min supervisor? Min chef? HR?
Hvis det var mig….så
Måske kunne du forsøge at sætte dig i Annas sted, hvordan ville du helst have hjælp, hvis du drak i arbejdstiden? Hvordan vil du personligt helst konfronteres med et måske løst rygte? I hvert fald ikke gennem rygtespredning, så dit første skridt skulle måske være at få stoppet det rygte med det samme!!
Derefter kunne du gå til Anna og sige:
Du Anna jeg har kendt dig i rigtig mange år snart, og jeg har bemærket at du ikke ser ud som om du har det så godt, er der noget jeg kan gøre….?
Hvis Anna ikke har lyst til at dele evt problemer i familien/job/andet. Er det jo forståeligt nok, det må du respekterer.
Det er så nu du skal vise dig som en rigtig ven, og den er ikke nem. Du kunne sige: ”Anna det her er rigtig svært for mig at sige til dig, fordi jeg rigtig godt kan lide dig, og fordi jeg ved du nok bliver meget sur på mig, men du skal vide, at der her på kontoret er en del der har bemærket at du drikker på toilettet i løbet af arbejdsdagen” Og så kunne du fortsætte: ”jeg vil ikke blande mig i hvad du gør, det er din sag, men du skal vide at jeg holder af dig, og at jeg gerne vil hjælpe dig hvis jeg kan, lige nu er det sikkert grænseoverskridende at høre mig sige det her, men jeg gør det fordi jeg er din ven og jeg vil gerne blive ved med at være din ven”.
Hvis du er så heldig at Anna lytter til dig, har du sikkert en ven for livet, du har selv vist dig som en god ven og ikke som en sensationslysten sladdertante, du har faktisk gjort en forskel.