Kontoret er ikke kun hjemstedet for alle medarbejdere. Det er ofte også mødested for både kunder, samarbejdspartnere og ikke mindst potentielle kunder. Det er derfor vigtigt, at kontoret ser ordentligt og indbydende ud over for alle, der kommer i virksomheden, både dagligt, ugentligt eller endda kun meget sjældent. Men hvordan får man egentlig indbydende lokaler? Vi har her samlet vores bedste tips til, hvordan du kan sikre at kontoret altid ser indbydende ud for både medarbejdere og gæster.
Planter, planter og planter
Der er mange fordele ved planter. Planter er nemlig overordnet gavnligt for både vores mentale og fysiske sundhed. Planter virker både afstressende og beroligende, regulerer luftfugtigheden i rummet, reducerer støjniveauet og renser luften. Planter bør derfor være en fast del af ethvert kontor. Det kan dog være svært at sikre at alle planter får den kærlighed de har brug for, da man hurtigt kan komme til at glemme dem – og så dør de altså. For at høste fordelene, skal planterne dog være i live. Det kan derfor være en god idé at investere i planteservice hos f.eks. denne anlægsgartner i Vejen. Her kommer anlægsgartneren regelmæssigt og tjekker op på planterne, giver dem vand og al den pleje, de har brug for. Du kan på den måde nyde alle fordelene ved planter på kontoret uden selv at skulle bruge tid på plantepleje.
Regelmæssig rengøring
Et gode indeklima kan forebygge hovedpine og træthed – og det er med til at holde koncentrationen blandt de ansatte hele dagen igennem. Et godt indeklima handler dog ikke kun om at lufte ud og have den korrekte belysning. Rengøring er også en væsentlig del af arbejdsmiljøet – og det kan faktisk være den afgørende faktor for, at nogle opfatter kontoret som værende et dårligt arbejdsmiljø. Hvis der ikke bliver gjort rent, vil det give et dårligt indtryk af virksomheden – men det vil også være et miljø for smittespredning, som kan gøre at medarbejderne bliver syge på skift. Det er derfor vigtigt at der bliver gjort ordentlig rent regelmæssigt – og det er altså nemmest, når man har et rengøringsfirma ansat til formålet. Medarbejdere og chefer får det nemlig ikke gjort.
Sænk støjniveauet
Støj er en kæmpe koncentrationsdræber. Det kan nemlig være meget svært at forholde sig til en bestemt opgave, når man konstant bliver afbrudt af andres samtaler, opkald eller printerlarm. Det virker også generelt meget uprofessionelt, når der kommer gæster. Det er derfor en god idé at sørge for at sænke støjniveauet med f.eks. lydabsorbenter, så man rent faktisk kan høre sine egne tanker på kontoret. Det vil alle medarbejdere uden tvivl sætte stor pris på.