Sådan vedligeholder du dit trægulv, så det holder sig smukt i mange år!

Trægulve er helt unikke og findes i mange smukke afskygninger. Trægulve kan, selvom de stammer fra samme træsort, se meget forskellige ud, hvert trægulv har sine egne unikke årer og personlige look. 

Trægulve kan tåle ret meget og kan holde i rigtig, rigtig mange år, hvis man passer godt på dem. Selvfølgelig skal man tænke over det daglige slid gulvet udsættes for – hvordan kan man minimere det mest muligt, uden det er til gene i hverdagen. Her tænker jeg eksempelvis på at sætte filtdutter under sine møbler, så disse ikke ridser gulvet, man kan undgå at gå med udendørssko indendørs, da der kan sidde små sten i såler, som også kan ridse gulvet. Men når det er sagt, så kan man ikke undgå at slide på gulvet, det er helt naturligt. Derfor er det en god ide med 5-10 års mellemrum at give det en gulvbehandling. Her vil der typisk være tale om en gulvafslibning eller gulvafhøvling – alt efter hvor meget slid der er på gulvet. 

Efter enhver gulvafslibning eller gulvafhøvling er det nødvendigt med en efterbehandling, som beskytter det rå trægulv og sikre optimal modstandsdygtighed overfor skidt og snavs.

Der er flere forskellige muligheder for efterbehandling. Taler man med det professionelle gulvfirma NC Gulve, som i mange år har slebet gulve for et hav af tilfredse kunder, tilbyder de typisk disse tre forskellige former for efterbehandling:

 

  • Efterbehandling med lud 
  • Efterbehandling med lak
  • Efterbehandling med olie

 

Hver behandling har sine egne unikke egenskaber og hvert sit look. Der er for hver behandling forskel på slidstyrke og måder det skal vedligeholdes på løbende. Derfor er det super vigtigt, at du gør dig nogle tanker om, hvilke ønsker du har samt rådføre dig med et professionelt gulvfirma, som kan hjælpe dig med at komme i mål med dine ønsker og drømme. Det er vigtigt, at selvom udseendet på gulvet har en stor betydning, så bliver du rigtig træt af, hvis vedligeholdelsen ikke stemmer overens med dine ønsker – da gulvet så hurtigt vil blive kedeligt eller grimt at se på. Du kan hos de fleste gulvfirmaer få en gulvmand ud og se på dine gulve helt gratis, tale dine ønsker igennem og derefter få et pristilbud. Dette er helt sikkert den bedste måde at komme igang på, så du får den helt rette behandling til dine gulve. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *